Marche


Marche
Marche er en af Italiens mere ukendte regioner, som endnu ikke for alvor har udfoldet sig som turistdestination blandt skandinaverne. Men skønt regionen altid vil stå i skyggen af Toscana og Umbrien, så kan man opleve en varierende kyststrækning mod Adriaterhavet med hvide sandstrande og højtravende klipper, storslået natur samt utallige historiske seværdigheder.

Houses/Villas in Marche »
Apartments in Marche »
Residences in Marche »
Rural apartments in Marche »

Marche regionen byder på 180 km kyst og et bagland med bølgende bakker samt bjerge.

Byerne Urbino og Ascoli Piceno er de kulturelle højdepunkter i regionen, der bærer tydelige tegn fra Renæssancen. Derudover byder Marche også på mange mindre middelalderbyer i baglandet eller på kysten.

Vil man være nær havet, kan man tage syd for Ancona på kysten.

Her finder man Marches flotteste naturområde i naturparken Parco del Conero, hvor Adriaterhavet møder baglandets højder og bjerget Monte Conero. Byerne Sirolo og Numana er spændende historiske byer, der byder på arkitektur fra Middelalderen, karakteristiske små gader, stemningsfyldte pladser og en livlig lystbådehavn. Generelt er Italien i høj grad præget af Renæssancen, og Marche regionen er ikke undtaget. Byen Urbino har en fantastisk arkitektur, som stammer tilbage fra Renæssancen, og byens centrum er af UNESCO kåret som en del af verdens kulturarv.

En af Marches største turistattraktioner er Frasassi grotterne.

Drypstenshulerne blev først opdaget i starten af 1970erne, hvorfor de fremstår uspoleret med yderst velbevarede farver. Der tilbydes guidede ture i grotterne hele året rundt.

Søger man væk fra badestrandene og kystbyerne, findes flere beskyttede naturparker.

Inde i landet finder man bla. naturreservatet Parco Nazionale dei Monti Sibillini, som fremstår som utæmmet natur. Her er rig mulighed for at vandre eller køre på mountain bike, men man kan også køre rundt i området.

Alt i alt er Marche et spændende og til dels uudforsket område for skandinaverne.

Regionen er med sine strande, naturområder og spændende byer fra Renæssancen og Middelalderen en komplet destination, og der er noget for enhver smag.

Marche har et forholdsvist varieret klima på grund af de store højdeforskelle og beliggenheden i forhold til bjergene, hvor kølige vinde sænker temperaturen.

Lavlandet byder på et ret stabilt klima, typisk midt-italiensk, med varme somre, milde vintre og helt vidunderlige mellemsæsoner. Juni, juli og august er de varmeste måneder, hvor temperaturerne ligger mellem 25 og 30 grader.
Provacances | Sjællandsgade 10b | DK-7100 vejle | Tel. +45 96 70 60 00 | Fax +45 75 71 20 66 | CVR-nr: 28986009 |

Contact Provacances

Your name
Your e-mail
Confirm e-mail
Phone
Subject
Message
Spam protection
 
Thank you for contacting us. We will get in touch with you as soon as possible.
The mail was not sent due to indications of intent to spam.
An error occurred. Mail was not sent. Please contact Provacances and report the error